Perfekt Have tilbyder følgende services

Udnyttelse af tagvand

I disse tider hvor vand er utroligt dyrt, kan det godt svare sig at sætte regnvands tønder op ved nedløbsrør og på den måde udnytte regnvandet. Regnvandet kan bruges til vanding af krukker der vandes typisk hveranden dag samt vandning af græsplænen i de tørre tider, dette kræver dog en special lavet pumpe til regnvandstønden.

Rensning af tagrender

Bor man steder hvor der er mange træer, bliver ens tagrender hurtigt fyldt op med blade og grene, bliver dette ikke fjernet, kan det ske at ens nedløbrør bliver tilstoppet med mulige vandskader efterfølgende. Vi anbefaler den gode gammeldags måde, netop at tage en stige og kravle op og fjerne alt løvfaldet, en anden mulighed, er at påmontere et net henover tagrenden, og derved forhindre at bladene ryger ned i dem.

Anlægning af bede

Beplantning af bede giver en rigtig flot have, og kunsten er selvfølgelig at sammensætte forskellige arter af blomster, der når den ene er færdig med at blomstre så er der en anden som kommer i blomst, og derved har man bede som står flot hen over hele sommeren.

Hække

De fleste hække skal klippes 2 gange årligt, første gang omkring Sct. Hans og igen omkring september.

Der findes mange forskellige sorter af hække man kan sætte, men som tommelfingerregel er det bedst at plante din nye hæk om efteråret, da hækken på denne tid får den bedste mulighed for at sætte sig i løbet af vinteren. En nyplantet hæk er oftest 100-125 cm høj, og det betyder, at de fleste haveejere gerne vil have, at den kommer op i en fornuftig højde så hurtigt som muligt. Dette kan lade sig gøre hvis man gøder hækken i starten af april og igen i slutningen af august. Hvis man rigtigt vil kæle om sin hæk kan den få endnu bedre levevilkår hvis man har mulighed for at vande den ved at ligge en sivslange oven på jorden.

Ukrudtsbekæmpelse

Hvis man ønsker at ens græsplæne skal være fri for ukrudt kræver det man sprøjter 3- 4 gange om året. Når man skal gøre dette anbefalder vi at man først sprøjter 3 til 4 dage efter at man har slået græsset og igen efter sprøjtning, venter 2-3 dage før man atter slår sit græs. På denne måde får man den bedste udnyttelses af sit sprøjtemiddel.

Pleje af sommerhushaven

Et sommerhus er herlig fornøjelse, men også tidskrævende hvis man ønsker en pæn og præsentabel have året rundt. Fritid bliver pludselig til pligter i haven. Vi tilbyder at stå for alt vedligeholdelse af haven, så når man ankommer til sommerhuset for at slappe af, så står det altid flot og frodigt og græsset skriger ikke på at blive slået – man kan slappet af og nyde den fritid man tilbringer der.

Renovering af haver.

Hvis du netop er flyttet ind i en ældre villa med en vildtvoksende have, så står vi gerne til rådighed både når det gælder råd og vejledning, men også total renovering af haven så den kan komme tilbage til sin oprindelige skønhed.

Har du en have som du godt kunne tænke dig at få lavet om så den passer til netop dine drømme, vil vi meget gerne komme med input til hvordan man kan forvandle haven så den passer til dig og din families ønsker og behov.

Surbundsbede

Rhododendron er den klassiske surbundsplante i Danmark. I foråret har rhododendron smukke blomster og busken er stedsegrøn hele året rundt. Plantning af rhododendron skal helst ske om efteråret så du får glæden når den blomstrer i foråret.

En anden blomst som også vil gøre sig godt i surbundsbedet er Magnolia, som man også planter i efteråret.